Fra marts 1924 til juli 1926, d.v.s. i tiden før og efter at radioamatørerne
lovligt kunne dyrke deres interesse, korresponderede James Steffensen en
hel del med den amerikanske amatørorganisation ARRL.
Der findes kun de breve James modtog, d.v.s. jeg ved ikke om de findes endnu.
Efter ex-2Q døde, blev alle de breve, der var i hans besiddelse, overdraget EDRs
Københavns afdeling. Hvad der senere er sket med denne samling er uvist, alle
papirerne fra James er tilsyneladende forsvundet. Men heldigvis nåede jeg at
lave kopier af det meste, så derfor er jeg i stand til at offentliggøre brevene
her på websiden. James skrev også med andre danske amatører samt amatører i
England og Sverige. Men lige for øjeblikket har jeg koncentreret mig om ARRL,
som indeholder den største korrespondance.
Blandt James's efterladte effekter var også nogle af hans første logbøger. Jeg
havde på daværende tidspunkt ikke tid til at afskrive dem alle, men det, jeg
nåede, har jeg også lagt på denne side.
| Indhold |
Næste side |